Det er ingen hemmelighed, jeg elsker bøger og jeg har længe ønsket, at lave en platform, hvor alt muligt om bøger bliver samlet. Det er så endelig sket i form af en ny blog, som jeg kalder
Her vil jeg skrive om de bøger, jeg har læst og give min vurdering af dem. I sidebaren lægger jeg alle de links om forfattere og andet godt om bøger, som jeg selv finder interessant. Forhåbentlig er der andre, der også kan få glæde af stedet.
Jeg har oprettet yderligere en blog - med billeder. Jeg forsøger at tage et eller flere billeder hver dag. Af dem vælger jeg det bedste eller mest interessante - for mig! - og lægger det på bloggen. Det er sådan set en "kigge-blog", dvs. at jeg har fravalgt kommentarer. Ikke fordi man ikke må kritisere billederne, det er bare ikke meningen bag idéen om en slags fotodagbog. Du skal være velkommen til at kigge med her:

16 kommentarer:
Ihh det med bogsamling er sørme en god idé. Jeg må straks ind og kigge :oD
Jeg blev meget betaget af din ide med daglige fotos. Det er meget fine billeder, du har lagt ind
Mia - Jeg tænkte nok det var lige dig ;-) Den er ikke så udbygget endnu, men det kommer efterhånden!
Betty - Tak for det :-) Jeg synes også idéen er spændende, jeg håber, jeg holder ved hele året, så det bliver lidt af en fotodagbog.
Jeg glæder mig meget til at følge med, Emmaline, det er alle tiders idé med begge dine nye blogs :-)
Madame - Tak og jeg håber du finder noget, du kan bruge :-)
Det er dejligt, at du nu føler overskud til ikke bare din gamle blog, men tilmed to ekstra ;-)
Selv har jeg jo i få måneder haft en ekstra blog med fotos, og på den satses på min. et indlæg dagligt - ikke livets gang, men bare at holde mig selv i gang fotomæssigt, ud på oplevelser/eller ved dårligdomme at finde noget sjovt hjemligt!!!
Super ide, Emmaline! (Endelig virker dit kommentarfelt - jeg har i det sidste stykke tid ikke kunnet få den til at fungere for mig).
Jeg sætter din nye bogblog ud i min sidebar med det samme - tak! :-D
Jeg måtte straks over for at se på året som det har lade sig forevige indtil videre og der var mange, mange fine billeder. Tak for dem. Jeg glæder mig til at følge mig fremover.
Det er vel nok dejligt, Emmaline! Jeg valgte jo også at udskille min læsning til min bogblog. Du er straks tilføjet blogrollen på min anden blog ;-)
Hold da fest for et overskud midt i eksamenstiden - flot Emmaline
Anjoe - Jeg kendte ikke din fotoblog, men det gør jeg nu! Og tak for det :-) Jeg kan se at vi har nogenlunde samme idé og det holder én i gang fotomæssigt. Normalt tager jeg næsten ikke billeder om vinteren fordi jeg synes alt ser så trist ud, ingen grund til ligefrem at forevige det ;-) Men bloggen har gjort at jeg fundet fine motiver alligevel - og er vejret for dårligt eller lignende, findes der motiver indendørs :-)
Mahalo - Selvtak! Men hvad er det for noget med at kommentarfeltet ikke virker, håber ikke det er mig, der har rodet i det!!
Marina - Velkommen! Og tak fordi du hermed har gjort opmærksom på din blog! Det glæder mig mine billeder kan glæde :-)
Sister bonde - Overskud og overskud...jeg havde en fridag ;-) Nu får vi se hvor aktiv jeg bliver fremover på "alle mine blogge" ;-)
Nille - Tak for ordene! Det er bl.a. din bogblog som har inspireret mig, den har jeg altid været lidt misundelig på ;-) Det er nu en god måde at samle sine læseoplevelser på når nu man læser rimeligt meget.
Send en kommentar